Baby, Livet som mor

Den forbandede amning

Amning

Åh den amning, den amning. Den har fået mig til at gå lidt ned med flaget. Jeg ved jo godt, at en god mor ikke sidder i brysterne, men alligevel er det bare så øv, at det heller ikke lykkedes 100% denne gang.

Inden lillesøster kom til verden

Jeg havde allerede mens jeg var gravid, besluttet mig for, at amning ikke var noget, at jeg ville kæmpe for. Mest af alt, fordi jeg synes at man kommer til at bruge ufatteligt meget energi, energi som man kunne have brugt på alt muligt andet. Dermed ikke sagt at jeg ikke ville give det en chance, for jeg ville for alt i verden helst amme 🙂

Med største guldet blev vi indlagt, da hun var 8 dage gammel, dels fordi hun ikke havde taget nok på, og dels fordi amningen ikke var etableret ordentligt. Vi var indlagt i en uge, hvor jeg ikke lavede andet end at amme og pumpe ud. Det var virkelig en træls oplevelse, og da vi blev udskrevet, var amningen alligevel ikke blevet meget bedre, hun skulle stadig have flaske, for at blive mæt.

Det endte med at jeg ammede hende i 4 måneder, indtil der en dag pludselig bare ikke var mere mælk. Så vidt jeg husker, var der endda en hel måned hvor hun blev fuldammet. Derfor var også enormt skuffende at måtte stoppe, når jeg nu havde kæmpet sådan for det, og når det rent faktisk også var lykkedes til sidst.

Derfor havde jeg denne gang, på forhånd bestemt mig for, at det ikke var en kamp jeg gad at kæmpe en gang mere.

Lillesøster kom til verden

Da lillesøster kom til verden 5 uger tidligere, end hun var bestilt, skulle vi være indlagt indtil hun kunne klare sig uden hjælp. Dermed gentog hele scenariet sig fra første gang. Der gik ikke mange dage førend sygeplejerskerne begyndte at presse på, for at få mig til at malke ud. Det var alt for meget for mig, og til at starte med ville jeg ikke. Men da mælken så løb til (da hun var 5 døgn), gjorde jeg det alligevel, da mine bryster jo nærmest var ved at springe.

Det skal lige siges, at eftersom at hun var præmatur, skulle hun have mad i sonde, lige fra hun blev født. Først MME og efterhånden som mit mælk løb til, så malkede jeg ud, så hun kunne få det istedet. Det vil sige, at jeg først ammede hende, indtil hun ikke kunne mere, og derefter fik hun MME eller MM i sonden. Sygeplejerskerne havde så et skema, hvor de havde regnet ud hvor meget ekstra hun skulle have, og hvor meget hun gerne skulle tage på.

Da vi blev udskrevet efter 14 dage, kunne jeg endnu ikke fuldamme hende, hun fik dog kun en flaske dagligt. Men så gik det faktisk ned af bakke, og vi kom til at give flere og flere flasker. Da hun var seks uger, og vi (igen igen) var til vægtkontrol ved Sundhedsplejersken, fik jeg besked på at det simpelthen ikke var holdbart, både at amme og give flaske ved næsten hvert måltid, specielt ikke når det var blevet oftere end hver tredje time, og hver amning tog omkring 40 min. Hun syntes at jeg skulle vælge at gå over til ren flaske, eller kæmpe for at fuldamme.

Jeg kunne ikke tage beslutningen om at droppe amningen, så jeg fortsatte, og trappede langsomt flaskerne ned. Der gik faktisk heller ikke længe førend, vi var nede på kun en flaske. Én flaske der blev givet ved midnat og fik lillesøster til at sove igennem, gerne otte timer. Win win for mig.

Amning efter 3 måneder

Da Lillesøster var omkring tre måneder, skippede vi helt aftenflasken, da hun nåede at falde i søvn, inden at jeg fik givet hende den. Endelig kunne jeg fuldamme hende. Det tog stadig omkring 40 minutter pr. amning(da min mælk åbenbart løber meget langsomt), så ammede hende jo næsten i en tredjedel af døgnet.

Men lykken var kort, efter 14 dages fuldamning, gad lillesøster det ikke rigtigt mere. Hun blev langsomt for doven/utålmodig, og om aftenen begyndte hun at skrige efter at jeg havde ammet hende i 10 minutter, og nægtede bare at tage brystet igen. Det blev kortere og kortere tid, at hun gad tage brystet. Så for to dage siden tog jeg beslutningen om at det var slut.

Ammestop

Jeg havde tænkt mig, at jeg ligesom sidst, kunne trappe ned på et par dage og så var det slut. Men mine bryster blev mega spændte og ømme, så fik lægen til at udskrive medicin til ammestop.

Man skal tage en halv pille fire gange, og så skulle det være slut. Jeg har nu taget to piller, og mine bryster er stadig helt fyldte og mega hårde(gør mega nas). Jeg har endda malket lidt ud to gang, for lige at tage det værste 😩

Men men, lillesøster er glad. 👏🏻 Det tager hende omkring 10 minuttet at sluge en flaske, og nu er hun ikke længere sur hele aftenen, fordi hun er sulten. Og det er jo det vigtigste ☺

Leave a Reply