Baby

Hospitalstasken – hvad skal den indeholde?

Hospitalstaske

Jep, jeg er begyndt at tænke en smule på hospitalstasken, jeg vil jo nødigt have at det ender som sidst…

Da Bobbyline kom til verden, var den berømte hospitalstaske ikke pakket på forhånd. Jeg havde regnet med at gå flere uger over tid (mindst), så det hastede jo ikke.  Men så en nat, et par dage før termin, gik vandet, og voldsomme veer kom rullende. Så Bobby måtte suse rundt i hele lejligheden, og forsøge at finde alt det vi skulle have med i hospitalstasken. Jeg tvivler på at det var noget han havde tænkt på i forvejen, så manden blev jo totalt stresset, men pakket blev den, og afsted kom vi. Han måtte dog efterfølgende hjem og supplere den lidt op, men vi skulle jo også være indlagt i flere dage.

hospitalstasken

Indhold:

  1. Taske: #1 og nok det vigtigste indhold i tasken må være vandrejournalen! Tasken er fra CamCam, fin størrelse, så mon ikke den kan rumme det hele.
  2. Tøj til baby: Lillesøster skal have denne lækre heldragt fra MarMar og hue, måske den fine hjelm fra Huttelihut, på hjem fra hospitalet. Kaninen er fra Jellycat.
  3. Et par bleer, vådservietter og stofbleer. Selvom det vist ikke er nødvendigt. Sidst fik vi ihvertfald bleer osv, fra hospitalet. Men just in case. Stofbleerne er fra CamCam.
  4. Dyne til lillesøster. Just in case vi skal indlægges, men også til når vi skal hjem i bilen. Det lækre sengetøj er fra MyMiniLabel og så har vi købt en super lækker gåseduns babydyne fra Quilts of Denmark.
  5. Pleje til mor: Kæmpe bind, jo mere sug jo bedre. Læbepomade, da en fødsel åbenbart udtørrer en. Ammeindlæg og brystcreme, bliver sikkert ikke nødvendigt lige med det samme. Sidst gik der ihvertfald lige et par dage før der kom sår på vorterne, så ammeindlæggene, var bare for at såret ikke skulle klistre fast i bh’en. Av for den. Mine foretrukne ammeindlæg, var nogle billige fra Bilka og Føtex, Mild Balance, hedder de. De dyre fra BabySam kan jeg ikke anbefale, mine bryster svedte og kunne ikke ånde med dem. So go for the cheap ones 🙂
  6. Amme-bh: Jo mere elastan jo bedre – generende bøjler er NO GO. Hvis man under graviditeten tror at ens bryster har nået max størrelse, så bare vent til mælken løber til… Sættet er fra H&M. Derudover medbringer jeg et sæt rent tøj, afslappet, som fx dette fra Basic Apparel.
  7. Til turen hjem: Autostol fra Besafe så vi kommer sikkert hjem, og lækker fleecedragt fra Ver De Terre, der kan holde Lillesøster varm på turen.
  8. Så skal vi også have kamera med. Oplader til mobillos, og så skal Bobby nok også have lidt energi/snaks med.

 

Det var vist alt. Jeg regner jo med at vi skal hjem efter et par timer, så derfor er der ingen toiletsager osv. og også kun 1 sæt tøj på listen. Skal vi alligevel blive, så må Bobby hjem og hente, der er heldigvis ikke så langt, og med hensyn til tøj, så er det jo bare at låne sygehusets, så er man også fri for at vaske sit eget 😛

 

Indlægget indeholder affiliate links

1 Comment

  1. Lillesøsters fødsel - annesvangren.dk

    21. april 2019 at 20:38

    […] ad trapper, sender de bud efter endnu en ambulance. Samtidigt løber Bobby rundt i hele hytten, for hospitalstasken er jo selvfølgelig ikke pakket, det er jo 5 uger for tidligt, og jeg er ikke engang gået på […]

Leave a Reply