Pigernes klædeskab

Vinterovertøj

På forkant med vinterovertøjet

I år har jeg forsøgt at være på forkant med vinterovertøjet. Sidste år satsede jeg nemlig på at Vigga kunne passe foregående års vinterjakke, en vinter mere, men da det så blev vinter, så var den selvfølgelig for lille, og udvalget af jakker var også indskrænket en del..

Så i år har jeg ingen chancer taget, og vinterovertøjet er nu ved at være i hus.

1. Ver De Terre vinterjakke  •  2. Mini A Ture pandebånd  •  3. Angulus støvler  •  4. Aigle termostøvler  •  5. LEGO Wear flyverdragt(sponsoreret af LEGO Wear)

Viggas vinterovertøj

Vigga har fået den lækreste Ver De Terre jakke, og hun er allerede super glad for den. Den er nemlig lidt lang (og en smule for stor) og hun mener derfor at det er en kjolejakke, og damen nægter jo at gå i andet end kjoler, så den er helt perfekt. Den kan købes hos bla. Molly og My

Pandebåndet er ikke købt endnu, men det bliver hun da simpelthen nødt til at eje, det er jo så fint. Sidste år havde jeg heller ikke så meget succes med at give hende en hue på, så jeg tænker, at sådan et sejt pandebånd, kan hjælpe lidt til at hun ikke går og fryser ørene. Til børnehaven har hun en MP elefanthue fra sidste år.

Vinterstøvler har hun faktisk 3 par af, termogummistøvler, pæne vinterstøvler og et par Gore-Tex til børnehaven. Jeg synes faktisk at det er Aigle støvlerne der fungerer bedst til hende. Hun havde dem også sidst år, og de super gode. De er ret smalle i det, og sammenlignet med hendes almindelig vinterstøvler med velcrolukning, så sidder Aigle støvlerne altså bedre fast på foden. De andre støvler med velcro får hun ikke lukket ordentligt, og så går hun og “sjosker” i dem. Jeg tror dog ikke at Aigle støvlerne er helt varme nok, når det bliver rigtig koldt, så derfor har hun også fået vinterstøvler.

Sidst men ikke mindst, den røde LEGO Wear flyverdragt (sponsoreret af Lego Wear), som er rigtig fin og lækker. Den er så sandeligt også godkendt af damen. “Den er bare hammer flot, mor!” var kommentaren da hun fik den.

1. Ver De Terre babyflyverdragt  •  2. Blondehue som Oldemor har strikket  •  Angulus støvler  •  Bisgaard begyndersko  •  Mini A Ture flyverdragt

Sigrids vinterovertøj

Allerede sidste vinter købte jeg den lækreste Ver De Terre flyverdragt på udsalg til Sigrid. Jeg tror også at størrelsen er helt perfekt, men hun er vist bare så aktiv at hun alligevel ikke rigtigt har brugt for en babyflyverdragt, men en almindelig flyverdragt i stedet. Derfor har jeg også købt en Mini A Ture flyverdragt til hende. Hun skulle kun have str. 74, så istedet for at købe en sprit ny, har jeg købt en brugt (der er som ny) på Reshopper. Alle ved jo, at hvad der er sparet er tjent.

Hun skal selvfølgelig også have en blondehue i år, sidste år var den lyserød, og i år strikker Oldemor den i marcipan-farvet. Pelskvasten fra sidste år skal selvfølgelig genbruges. Derudover købte jeg til sidste vinters udsalg også en lækker MP elefanthue hue til hende.

Jeg havde egenligt tænkt mig at hun indtil videre kunne nøjes med vinterstøvlerne fra Angulus. Jeg mener jo bare, det er jo allerede hammer koldt ikke? Men de er godt nok lige lidt for store og klodsede endnu. Derfor har hun også fået et par fine begynder sko fra Bisgaard. Jeg er jo som tidligere skrevet, svært glad for Aigle støvlerne, og vi har da også prøvet dem på lillesøster, men hendes ben er alt for tykke til dem. Derfor har hun også fået et par almindelig Gore-TEX støvler, med velcro.

Leave a Reply